Armstrong afleverer sin OL-medalje
Det har taget ni måneders ventetid, men nu har Lance Armstrong afleveret sin OL-bronze tilbage. Det skriver amerikaneren på Twitter, og det bekræftes af USA's Olympiske Komité.
I januar skrev IOC, Den Internationale Olympiske Komité, til den faldne Tour de France-mester og bad om at få udleveret medaljen, som cykelrytteren vandt med doping i blodet under OL i Sydney tilbage i 2000.
IOC annullerede Armstrongs placering på OL-podiet i Sydney, efter at han offentligt erkendte at have taget præstationsfremmende stoffer - bloddoping, epo, testosteron - under samtlige af sine syv Tour-sejre fra 1999 til 2005.
Under de olympiske lege i 2000 kørte Armstrong sig ind som nummer tre i enkeltstarten i den australske storby, men det resultat er blevet slettet fra historiebøgerne.
IOC har besluttet, at de ikke vil rykke andre op i stillingen, så spanieren Abraham Olano, der sluttede på fjerdepladsen i Sydney, får altså ingen OL-bronzemedalje med 13 års forsinkelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde