Lance Armstrongs nye hold, Team Radioshack, kommer ikke til start i årets Giro d'Italia. Lige nu kæmper løbsarrangørerne og Armstrong om, hvorfor det forholder sig sådan.
Løbsdirektør Angelo Zomegnan vil gerne give det indtryk, at det er hans valg, at holdet ikke kører. Radioshack ville hverken være kommet til start med Levi Leipheimer eller Lance Armstrong, der begge prioriterer Tour of California.
Armstrongs udlægning er en noget andet. På sin twitter-profil skriver han:
- Pudsigt at læse, at Team Radioshack ikke bliver udtaget til Giroen. Ikke for noget, men jeg tror, at de har modtaget vores brev fra den 23. januar, hvor vi skrev, at vi ikke kommer.
Det er ikke første gang, at de to er på kant. Sidste år kørte Lance Armstrong Giro d'Italia for første gang i sin karriere, og han var ikke i stand til at blande sig med de bedste.
Han formåede dog at blande sig i en debat om sikkerheden på en af etaperne. Det drejede sig om, at rytterne skulle køre et slags gadeløb i Milano.
Det var for farligt, mente amerikaneren, der fik følgende svar af Angelo Zomegnan.
- På et tidspunkt bliver man så gammel, at benene bliver kortere, mens tungen bliver længere.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker