Armstrong må ikke løbe Chicago Marathon
Foto: Christinne Muschi /Scanpix
Christinne Muschi /Scanpix
Lance Armstrong mærker nu konsekvenserne af det livstidsforbud mod at deltage i organiserede sportsarrangementer, som det amerikanske antidopingagentur Usada idømt ham i sidste måned.
Arrangørerne af Chicago Marathon siger i en pressemeddelelse, at Armstrong ikke kan deltage i løbet, fordi det er omfattet af hans karantæne.
- Usadas livstidskarantæne forhindrer Lance Armstrong fra at deltage i alle løb, der hører under det amerikanske atletikforbund. Det gælder således også Chicago Marathon, siger løbsdirektør Carey Pinkowski.
Han siger endvidere, at Armstrong ikke har forsøgt at tilmelde sig løbet. Det ville han ifølge sin talsmand Mark Fabiani dog gerne, ligesom hans velgørenhedsorganisation Livestrong også gerne så den tidligere cykelrytter deltage.
Direktøren for Livestrong, der arbejder for at hjælpe kræftoverlevere og oplyse om kræftsygdomme, ærgrer sig i hvert fald over den publicity, man går glip af.
- Lance har hjulpet os med at rejse tæt ved 500 millioner dollar (godt 2,9 milliarder kroner) til kampen mod kræft.
Det er frustrerende og uheldigt, at denne beslutning kan få betydning for stiftelsens muligheder for at indsamle penge, siger Doug Ulman.
Lance Armstrong har siden sin dopingdom deltaget i et par mindre mountainbikeløb i Colorado.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned