Armstrong-sag belaster også Kreuziger
Det er ikke kun Lance Armstrong, der får sin cykelfortid plettet i de dokumenter, som det amerikanske antidopingagentur Usada har offentliggjort i forbindelse med den syvfoldige Tour-vinders dopingdom.
Flere andre ryttere nævnes i de dokumenter, som Usada har offentliggjort og sættes på den måde i forbindelse med brugen af ulovlige stoffer.
Det gælder også Roman Kreuziger, som fra og med den kommende sæson kører for Bjarne Riis' Saxo Bank-Tinkoff Bank.
Kreuziger har ifølge et vidneudsagn fra Leonardo Bertagnolli været kunde hos den italienske læge Michele Ferrari, der i sommer blev idømt livstidskarantæne fra professionel sport, fordi han har distribueret ulovlige dopingstoffer.
Det skete, mens Bertagnolli var holdkammerat med Kreuziger på Liquigas-holdet.
- Vi snakkede om det indbyrdes, og holdet vidste det. Pellizotti, Kreuziger, Gasparotto, Chicchi. I 2007 så jeg også Popovych og Bileka, hedder det i et vidneudsagn fra Bertagnolli, som Cyclingnews har oversat fra italiensk.
Bertagnolli har desuden fortalt, at Ferrari lærte ham, hvordan man kunne undgå at blive testet positiv for epo ved at bruge meget små doser.
Den italienske læge har angiveligt også vist, hvordan Bertagnolli kunne foretage bloddoping efter højdetræning og på den måde skjule det bedre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned