Når sæsonens sidste Pro Tour-løb, Lombardiet Rundt, afvikles, bliver det uden det amerikanske cykelhold Team Radioshack. Lance Armstrongs mandskab får ikke lov til at stille til start, og det vil amerikanerne ikke finde sig i.
Holdet har derfor lagt sag an ved den internationale sportsdomstol, CAS, og kræver kompensation af RCS Sport, der arrangerer løbet. Ifølge Team Radioshack havde de to parter i januar indgået en aftale om deltagelse i løbet.
Siden kom RCS Sport og Team Radioshack på kant med hinanden, da holdet valgte at droppe Giro d'Italia, som RCS Sport også arrangerer, til fordel for Tour of California. Og nu siger Giro-arrangøren tak for sidst ved at nægte holdet adgang til Lombardiet Rundt.
Dermed fortsætter besværlighederne for Team Radioshack, der er i gang med sin premieresæson. Den store målsætning var, at Lance Armstrong skulle vinde Tour de France, men han kunne slet ikke følge med de bedste, og Touren blev også en nedtur for andre store ryttere på holdet som Andreas Klöden, Janez Brajkovic og Levi Leipheimer.
Senest blev holdet heller ikke inviteret med til det igangværende Vuelta a España.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet