Armstrongs læge tvunget til at lukke sin praksis
En af Lance Armstrongs læger, spanske Luis del Moral, blev fredag tvunget til at lukke sin praksis i Valencia.
Lukningen kommer, efter at de lokale myndigheder har valgt at stoppe den offentlige støtte til del Morals sportsmedicinske klinik, beretter avisen Las Provincas.
Det spanske antidopingagentur har i længere tid ønsket at få stoppet Luis del Morals virke, efter at han sidste år optrådte i den rapport fra det amerikanske antidopingagentur, Usada, der endte med at fælde Lance Armstrong.
Rapporten kunne afsløre, at Luis del Moral samt landsmændene Pedro Celaya og Jose Marti spillede en hovedrolle i Armstrongs sofistikerede snyderi med doping.
Selv om Usada gav del Moral livstidskarantæne, så insisterede lægen på, at han aldrig havde udskrevet forbudte lægemidler.
Den internationale cykelunion, UCI, fratog sidste år Lance Armstrong alle sine sejre efter 1998 - blandt andet de syv sejre i Tour de France.
Armstrong har senere indrømmet et omfattende brug af doping over for talkshowværten Oprah Winfrey.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker