Den lange vinterpause var udslagsgivende for, at Chelsea kunne besejre FC København 2-0 i tirsdagens Champions League-kamp i Parken. Det mener Frank Arnesen, som også roser Chelsea-manager Carlo Ancelotti.
Den danske sportschef vurderer dagen derpå, at Ancelotti havde forberedt den helt rigtige taktik til kampen.
- I den seneste tid har vi spillet med forskellige systemer, 4-3-3 og 4-4-2 med en diamant på midten. Mod FCK valgte Carlo at matche FCK med en flad firekæde på midten, som vi ikke har gjort i ret mange kampe under Carlo.
- Det var et genialt træk fra ham, fordi det blev en mand-mod-mand kamp i stedet for en kamp mellem to forskellige systemer, forklarer Arnesen.
Fysisk og tempomæssigt havde FCK-spillerne det svært over for typer som Michael Essien, Ramires og Frank Lampard på englændernes midtbane.
- Især vores midtbanefolk var stærke, hurtige på bolden og aggressive. Jeg tror, vores måde at forsvare på overraskede FCK.
- Grunden til at det var en god taktik, var også at FCK slet ikke er inde i en rytme eller oppe i tempo, mener Arnesen.
FCK havde ikke spillet en betydende kamp siden starten af december. Mens FCK har spillet træningskampe i den danske vinterpause, så har Chelsea spillet 14 betydende kampe.
- FCK kan kun komme op i det tempo, de havde i efteråret, ved at spille kampe som mod os. Det kan de ikke opnå ved at spille træningskampe, fastslår Arnesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker