Arnesen efter pokalfiasko: Det må ikke ske
Frank Arnesens Hamburger SV fik søndag en forfærdelig start på sæsonen, da bundesliga-klubben røg ud af pokalturneringen i tysk fodbold med et brag i første runde.
2-4 tabte HSV til upåagtede Karlsruher SC fra den tredjebedste række, og det skuffer den danske sportsdirektør.
- Mod et hold fra den tredjebedste række skal vi kunne vinde, siger Arnesen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Foruden den sportslige skuffelse koster nederlaget også rent økonomisk, for HSV havde regnet med at nå mindst tredje runde i pokalturneringen.
- Vi mangler nu én million euro, konstaterer Arnesen, der forventer, at HSV-spillerne viser en trodsreaktion lørdag mod FC Nürnberg i Bundesligaens åbningsrunde.
- Vi skal hurtigt komme os over dette, lyder det fra Arnesen.
Danskeren er en presset herre i HSV, som sidste sæson, hvor Arnesen trådte til, kæmpede for at undgå nedrykning det meste af sæsonen.
Selvom missionen om at forblive i Bundesligaen lykkedes, blev Arnesen kritiseret heftigt - blandt andet for nogle tvivlsomme spillerindkøb.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned