Den danske sportsdirektør i Hamburger SV, Frank Arnesen, har travlt med at finde en ny træner, inden Bundesligaklubben møder Freiburg i næste uge, og han har talt med en række prominente trænernavne.
- Jeg har talt med alle. Med Morten Olsen, med Marco van Basten, med Ricardo Moniz, med Horst Hrubesch, med Sergej Barbarez, med Louis van Gaal, siger Frank Arnesen til det tyske magasin Kicker.
- Jeg har også talt med Huub Stevens, før han blev træner i Schalke. Men jeg vil ikke deltage i rygtemøllen, siger Arnesen.
Den danske sportsdirektør har imidlertid allerede afvist, at Morten Olsen kan blive afløseren for Michael Oenning, da den danske landstræner er bundet af sin aktuelle aftale med DBU.
Olsens aftale løber til og med EM-slutrunden til sommer.
- Alt, hvad jeg kan bekræfte, er, at der vil være en manager med Uefa-licens siddende på vores bænk mod Freiburg i næste uge, siger Frank Arnesen.
Efter fyringen af Michael Oenning for to uger siden har Rodolfo Cardoso vikarieret midlertidigt, men på grund af Cardosos manglende trænerlicens, er han ikke en mulighed efter den kommende landskampspause.
HSV indtager sidstepladsen i den tyske Bundesliga med fire point efter otte spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker