Arnesen om fyring: Vi skilles fornuftigt
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Frank Arnesen er skuffet over, at han blev fyret som sportsdirektør i bundesliga-klubben Hamburger SV.
Men hvis nogen tror, at der er masser af bøvl, ballade og vrede forbundet med fyresedlen, gør klubben og danskeren alt for at undgå det. I hvert fald, hvis man skal tro klubbens hjemmeside, hvor Frank Arnesen nu endelig udtaler sig.
- Selvfølgelig er jeg skuffet over, at jeg ikke kommer til at opfylde min kontrakt. Men jeg både accepterer og respekterer klubbens beslutning, siger Frank Arnesen.
- Da det stod klart, at min kontrakt ikke ville blive forlænget næste sommer, kan jeg se i bakspejlet, at beslutningen nok allerede var truffet. Ellers havde det givet anledning til uro og spekulationer.
Ifølge Frank Arnesen forløb onsdagens møde mellem ham selv og klubbens ledelse helt venskabeligt.
- Vi kunne gå fra hinanden på en fornuftig måde.
- Alt i alt har min tid i HSV været en god oplevelse, og jeg mener, at klubben er på vej i en god retning, siger den nu arbejdsløse Frank Arnesen.
56-årige Arnesen var sportsdirektør i HSV de seneste to sæsoner, og efter nogle sløje sæsoner sluttede HSV på en ellers fin syvendeplads i Bundesligaen i år.
Frank Arnesen, der kom til HSV fra et job som sportsdirektør i Chelsea, var kontraktansat på en aftale, der løb frem til sommeren 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker