Arnesen snupper Berbatov for næsen af Aston Villa
Monaco's Dimitar Berbatov. Foto: Matt Dunham/AP/POLFOTO/arkiv
Matt Dunham/AP/POLFOTO/arkiv
Det er lykkedes Paok Salonikis sportsdirektør Frank Arnesen at hente angriberen Dimitar Berbatov til klubben.
Den bulgarske angriber Dimitar Berbatov var tæt på et skifte til Premier League-klubben Aston Villa, men lønkravene blev for høje for Jores Okores klub, som sagde nej tak.
I stedet har Frank Arnesen, der er sportsdirektør i den græske fodboldklub Paok Saloniki, hentet Berbatov. Det bekræftede Paok på sin hjemmeside onsdag.
Den 34-årige angriber spillede senest i den franske klub Monaco i halvandet år, inden han forlod klubben i juni og dermed var transferfri.
Tidligere har Berbatov spillet otte sæsoner i Premier League for blandt andre Manchester United, Fulham og Tottenham.
Berbatov har skrevet under på en etårig kontrakt med Paok, som for nylig slog Brøndby ud af Europa League med en overbevisende og samlet 6-1-sejr.
Paok har indledt den hjemlige græske fodboldsæson skuffende med et nederlag og et uafgjort resultat.
Berbatov er den mest scorende fodboldspiller for Bulgarien med 48 mål. Han stoppede landsholdskarrieren i 2010.
Tidligere i karrieren har Berbatov også spillet for CSKA Sofia og tyske Bayer Leverkusen. Sidste sæson scorede han ni mål i 37 kampe for Monaco, som nåede helt frem til kvartfinalen i Champions League.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker