Så gik den ikke længere for Michael Oenning.
Mandag blev cheftræneren sparket ud i den tyske fodboldklub HSV, der har danske Frank Arnesen som sportsdirektør.
- I de seneste to dage efter 0-1-nederlaget til Borussia Mönchengladbach er vi efter mange grundige samtaler blevet overbevist om, at vi blev nødt til at træffe denne beslutning, siger Frank Arnesen til HSV's hjemmeside.
Traditionsklubben HSV har fået en elendig begyndelse på Bundesligaen, hvor holdet kun har fået et enkelt point i de første seks kampe.
Rodolfo Cardoso, der har trænet HSV's U/23-hold, bliver midlertidig træner, indtil en permanent afløser er fundet.
- Vi vil fra nu af gå intensivt ind i jagten på en afløser for Michael Oenning. Rodolfo har nu vores fulde tillid, siger Frank Arnesen.
Michael Oenning erklærer, at han forstår klubbens beslutning.
- Det er også forståeligt for mig, at klubben ønsker at gå en anden vej i denne situation, siger den fyrede træner.
Michael Oenning havde kontrakt med HSV frem til sommeren 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker