Chelseas danske fodbolddirektør Frank Arnesen prioriterer sit job i den engelske klub frem for et job som landstræner i Danmark.
- Lige nu er det ikke aktuelt - og det er det ikke så længe, at jeg er i Chelsea, siger Frank Arnesen til Ekstra Blandet.
Fodbolddirektøren afviser dog ikke, at tingene kan ændre sig:
- Jeg har været så mange år i fodboldens verden, at jeg ved, at meget kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Derfor udelukker jeg ikke noget - heller ikke at vende hjem til Danmark på et tidspunkt.
Udover en periode som assisterende træner i PSV Eindhoven har Frank Arnesen ingen trænererfaring. Derfor kan han ikke lige træde ind som klubtræner.
- Umiddelbart vil jeg sige, at det nok ville være svært for mig at springe ud i et job som klubtræner.
Men posten som landstræner er noget andet, siger Frank Arnesen:
- Det er en anden form for arbejde, hvor man skal toppe seks-syv gange om året, og hvor det meget handler om at have en stab af folk omkring sig, der kan arbejde med detaljerne, siger Frank Arnesen som peger på Michael Laudrup som oplagt kandidat:
- For mig er Michael Laudrup den oplagte kandidat. Han er en intelligent spiller, der har spillet på højeste niveau, og han besidder en hel masse af de kvaliteter, der skal til for at udfylde jobbet, siger Frank Arnesen til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker