Arnesens HSV dummer sig i overtiden
Tre nederlag i træk var tæt på at blive fulgt op af to sejre på stribe for Frank Arnesens Hamburger SV.
Men den pressede danske sportsdirektør kunne onsdag aften se sit hold smide en 2-1-føring væk i overtiden ude mod Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen, og opgøret endte 2-2.
For at gøre det hele værre for HSV, så spillede udeholdet næsten hele anden halvleg 11 mod 10.
Det viste sig at blive fatalt, at Rafael van der Vaart brændte det straffespark, som var skyld i Martin Stranzls udvisning kort efter pausen.
Dermed blev hollænderen, som er blevet hentet tilbage til den nordtyske klub i sommerens transfervindue, skurk, selvom han midtvejs i første halvleg havde nettet til 1-0. Alvaro Dominguez udlignede til 2-2 for hjemmeholdet.
Med resultatet er HSV oppe på fire point efter fem kampe og dermed fortsat smurt godt ind i nedrykningskampen.
Det samme kan siges om William Kvist og VfB Stuttgart. Holdet er fortsat uden sejr efter onsdagens 0-3-nederlag hjemme til Hoffenheim.
Kvist udmærkede sig med et gult kort og blev pillet ud fem minutter derefter. Han fik 55 minutter på banen i nedturen, der efterlader Stuttgart på sølle to point.
Nedtur var der også personligt for Hannover 96-spilleren Leon Andreasen, som tidligt måtte lade sig skifte ud i hjemmekampen mod FC Nürnberg på grund af en knæskade.
Skadens omfang kendes ikke, men holdkammeraterne lod sig ikke ryste og vandt sikkert 4-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker