Arrangør aflyser første Dakar-etape grundet uvejr
Den første rigtige etape i årets Dakar Rally er blevet aflyst på grund af uvejr i Argentina.
Efter lørdagens prolog skulle første egentlige etape af årets Dakar Rally have været kørt i Argentina søndag, men det bliver ikke til noget.
Et uvejr har tvunget arrangørerne til at aflyse første etape.
- Løbsdirektør Etienne Lavigne har netop bekræftet, at dagens etape er aflyst, står der på løbets hjemmeside.
Bilerne kunne muligvis godt forcere det dårlige vejr i Argentina, men de helikoptere, som hænger i luften over bilerne under etaperne for at garantere kørernes sikkerhed, kunne ikke komme i luften på grund af uvejret.
Det skriver arrangørerne i meddelelsen omkring aflysningen.
Grundet de øde steder, som kørerne i Dakar Rally kommer igennem, er flere blevet udsat for røverier gennem historien, og derfor er sikkerheden afgørende for arrangørerne.
Dakar Rally fik også en frygtelig start i år, da en bil på lørdagens prolog røg af vejen og ramte 13 tilskuere med flere tilskadekomne til følge.
Det er 38. gang, Dakar Rally køres, og årets udgave var planlagt til at indeholde 13 etaper gennem Argentina og Bolivia.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker