Arrangører skubber afgørelse om OL-tilskuere til juni
For en måned siden besluttede OL-arrangørerne, at der ikke må komme udenlandske tilskuere til legene i Tokyo. Foto: Norikazu Tateishi/Ritzau Scanpix
Norikazu Tateishi/Ritzau Scanpix
Stigende coronasmitte i Japan får OL-arrangørerne til at skubbe beslutning om tilskuere fra april til juni.
Det kommer til at stå hen i det uvisse noget tid endnu, hvor mange tilskuere der må komme med til OL til sommer.
Arrangørerne i værtslandet Japan siger onsdag, at de vil udskyde beslutningen muligvis helt til juni, så de kan følge coronasmitten i landet, der i øjeblikket er stigende. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I sidste måned blev det besluttet, at udenlandske tilskuere ikke får adgang til legene af frygt for, at forskellige coronamutationer vil blive spredt i Japan.
Arrangørerne forventede da, at man i april ville fremlægge planerne for, hvor mange nationale tilskuere der må dukke op til de forskellige konkurrencer.
Men de planer er nu udskudt, siger præsidenten for OL i Tokyo, Seiko Hashimoto, på et pressemøde ifølge Reuters.
- I løbet af april vil vi gerne vise, hvilken retning vi går i, men når vi ser, hvordan situationen udvikler sig, er vi stadig ved at overveje tidspunktet for den endelige beslutning.
Chefen for Tokyo 2020, Toshiro Muto, siger, at beslutningen vil blive truffet i maj eller juni alt efter situationen.
Japan kæmper i øjeblikket med en fjerde bølge af coronasmitte, og i Tokyo og andre områder i landet har man indført yderligere restriktioner for at begrænse smitten.
OL afholdes fra 23. juli til 8. august.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker