Arrig Chelsea-manager: Der skrives meget møg om mig
Antonio Conte er stærkt utilfreds med flere historier i de britiske medier. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham
/ritzau/AP/Matt Dunham
Antonio Conte mener, at britiske medier forsøger at skabe problemer mellem ham, klubben og spillerne.
Chelsea-manager Antonio Conte kom fredag med et vredesudbrud rettet mod flere britiske medier.
Gennem de seneste uger har flere medier fortalt rygtehistorier om, at Conte er tæt på en fyreseddel, og at spillerne i den engelske mesterklub er utilfredse med italienerens træningsmetoder.
- Det er meget bullshit omkring os. Det er sandheden.
- Når jeg kigger tilbage i tiden, så kan jeg se, at det samme er sket for andre managers. Der er meget bullshit, siger Antonio Conte.
- Man forsøger at skabe problemer mellem mig, klubben og spillerne, siger den 48-årige italiener.
Antonio Conte kan godt acceptere, at der bliver skrevet kritisk om ham.
Han afviser dog, at hans tidligere assistent Steve Holland skulle have modtaget tekstbeskeder fra Chelsea-spillere, der er utilfredse med træningen.
- Jeg kan godt acceptere, hvis der bliver skrevet, at klubben er parat til at fyre mig og historien med spillerne.
- Men det er forkert at putte en anden person i den position, at han skal skrive en besked til mig, hvor han skal forklare, at det ikke er sandt, og at han er ked af det.
- Hvorfor skal han kastes ind i det her bullshit, lyder det fra Conte.
Italieneren gjorde i sidste sæson Chelsea til engelsk mester. I denne sæson indtager klubben en aktuel fjerdeplads i Premier League, hvor holdet er ni point efter Manchester Citys førerhold.
Lørdag skal Chelsea på besøg hos Bournemouth.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker