Cesc Fabregas er en del af fremtidens mandskab i Arsenal, og derfor har den engelske Premier League-klub valgt at afvise et tilbud på holdets anfører fra Barcelona.
Det oplyser Arsenal på klubbens hjemmeside.
- Cesc Fabregas er på kontrakt frem til sommeren 2015. Han er en værdsat del af vores hold og en del af vores planer for fremtiden, skriver Arsenal.
- Vi har fulgt de seneste spekulationer, der kæder ham sammen med et skifte væk fra klubben, men der har aldrig været en officiel henvendelse omkring ham, fortæller klubben.
- I går modtog vi dog et tilbud på Cesc fra Barcelona, og vi svarede hurtigt tilbage, at vi nok en gang ikke har nogen intentioner om at sælge vores anfører, meddeler Arsenal på hjemmesiden.
23-årige Cesc Fabregas, der er spanier, har fået sin fodboldopdragelse i Barcelona og skiftede til Arsenal, da han var 16 år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned