Arsenal-anfører nægter at rejse med holdet til USA
Laurent Koscielny (i rødt) er havnet i problemer i Arsenal. (Arkivfoto). Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Laurent Koscielny, der har kontraktudløb om et år, trodser klubbens anvisninger. Han nægter at rejse til USA.
Arsenal-anfører Laurent Koscielny har nægtet at rejse med truppen på træningslejr til USA.
Det skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.
- Vi er meget skuffede over Laurents handlinger, som er imod vores instruktioner. Vi håber at løse denne sag og vil ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, skriver Premier League-klubben.
Den 33-årige franske forsvarsspiller har et år tilbage af sin kontrakt med klubben fra London.
Han har spillet for Arsenal siden 2010. Men ifølge flere britiske medier er de franske klubber Bordeaux og Lyon interesseret i at hente Koscielny op til den kommende sæson.
Ifølge AFP har Koscielny bedt Arsenal om at blive løst fra sin kontrakt.
Forsvarsspilleren kom til Arsenal fra Lorient i hjemlandet. Det er blevet til over 350 kampe for Arsenal.
I USA skal Arsenal spille testkamp mod Colorado Rapids, før det gælder Bayern München, Fiorentina og Real Madrid i International Champions Cup.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet