Arsenal foretager sen åreladning af spillere
Ainsley Maitland-Niles er en af de tre Arsenal-spillere, der skal spille for en anden klub i den kommende tid. Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Alastair Grant/Ritzau Scanpix
Tre Arsenal-spillere blev sendt til andre klubber som nogle af de sidste offentliggjorte handler.
En trio af spillere er solgt eller udlejet fra Arsenal som nogle af de sidste offentliggjorte handler i januars transfervindue.
Arsenal sendte mandag midnat den 23-årige kantspiller Ainsley Maitland-Niles på lejeophold i West Bromwich Albion for resten af sæsonen.
Også den 21-årige midtbanespiller Joe Willock skal søge lykken i en anden klub som udlejet frem til sommerpausen.
Willock, som i denne sæson har spillet 17 kampe for Arsenal, skifter til Newcastle.
Endelig er den 28-årige midtstopper Shkodran Mustafi skiftet til tyske Schalke 04 på en aftale frem til sommer, hvor tyskerens kontrakt med Arsenal udløber.
Arsenal-manager Mikel Arteta kommer med nogle pæne afskedsord om alle tre spillere, der forlader klubben. To af dem kun for en stund.
- Ainsley er en meget talentfuld spiller, og vi er stolte af hans hårde arbejde og gode udvikling hos os. Beslutning om lejemålet i West Bromwich for resten af sæsonen er for at støtte Ainsley og hans udvikling yderligere.
- Han vil arbejde i en virkelig god klub i Premier League, og vi ønsker ham alt det bedste, siger Arteta til klubbens hjemmeside.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker