Arsenal forlænger med offensive stjerner
Theo Walcott og Santi Cazorla har fået deres kontrakter forlænget i Premier League-klubben Arsenal.
I forvejen er angrebsraketten Theo Walcott den nuværende Arsenal-spiller, der har været i London-klubben i længst tid. Og Walcott skal ingen steder lige med det samme.
Fredag meddeler Arsenal på sin hjemmeside, at Walcott har fået sin kontrakt forlænget, så den løber i yderligere fire år.
Walcotts seneste kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2016. Den 26-årige landsholdsspiller for England har fået perioder af karrieren spoleret af skader, men han sluttede den forgangne sæson af i forrygende form.
I samme forbindelse har Arsenal forlænget med den offensive midtbanespiller fra Spanien Santi Cazorla, der har været i klubben siden sommeren 2012.
- Vi er glade for at have forlænget med Theo og Santi. De er begge ekstremt vigtige for vores trup, siger manager Arsène Wenger til Arsenals hjemmeside.
Premier League begynder i næste weekend, men allerede på søndag skal Arsenal spille om et engelsk trofæ i Community Shield-finalen mod lokalrivalen Chelsea på Wembley.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker