Arsenal forstærker sig med italiensk EM-forsvarer
Riccardo Calafiori spillede fuld tid for Italien i gruppespillet ved EM, inden han sad ude med karantæne, da italienerne tabte 0-2 til Schweiz i ottendedelsfinalerne. (Arkivfoto). Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Riccardo Calafiori skifter Bologna ud med en langvarig kontrakt hos Arsenal.
Den engelske vicemester Arsenal har sikret sig en forventet forstærkning af sit forsvar.
Fra Bologna ankommer således den 22-årige Riccardo Calafiori, der var en betydende del af det italienske EM-hold.
Det skriver Arsenal mandag på sin hjemmeside.
For Bologna imponerede unge Calafiori i sidste sæson som en del af holdets centrale forsvar, og her vil han helt givet også være et alternativ til den kommende sæson.
Franske William Saliba og brasilianske Gabriel Magalhaes har dog siddet tungt på de to pladser centralt, så Calafiori bliver givetvis også en mulighed som venstreback. Her har han tidligere spillet mange kampe for Roma og Basel.
- Han var en af de bedste spillere i Serie A i sidste sæson og var stærk for Italien ved EM denne sommer. Mikel (Arteta, Arsenals manager, red.) og vores trænere ser meget frem til at arbejde med Riccardo, siger sportsdirektør Edu til klubbens hjemmeside.
Arsenal oplyser som vanligt ikke, hvor lang en kontrakt man har lavet med sin nye spiller, ud over at aftalen er langvarig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned