Arsenal fortsætter flot serie med EL-sejr over Sporting
Danny Welbeck (th.) fejrer sin 1-0-scoring for Arsenal mod Sporting Lissabon. Foto: Rafael Marchante/Reuters
Rafael Marchante/Reuters
Fodboldklubben Arsenal er inde i en særdeles god periode i øjeblikket.
Torsdag aften hentede englænderne den 11. sejr på stribe på tværs af alle turneringer, da det blev til en 1-0-sejr ude over Sporting Lissabon i Europa League.
Kampen var et topopgør i gruppe E, som Arsenal topper med ni point for tre kampe. Sporting er nummer to med seks point.
De to bedste hold avancerer fra gruppespillet.
Det så ellers længe ud til, at det portugisiske hold skulle blive det første til at tage point fra Arsenal i lang tid.
Men 12 minutter før tid kom Danny Welbeck helt fri i løb mod mål efter en Sporting-fejl, og angriberen scorede sikkert til 1-0.
Italienske AC Milan tabte i gruppe F 1-2 hjemme til spanske Real Betis, der topper gruppen med syv point.
Milan har seks point på andenpladsen.
Andreas Maxsø spillede hele kampen for FC Zürich, da den schweiziske klub vandt 3-2 hjemme over Bayer Leverkusen.
FC Zürich topper gruppe A med ni point, mens Bayer Leverkusen er nummer to med seks point.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde