Arsenal er tilbage i kampen om det engelske fodboldmesterskab. Lørdag satte både Chelsea og Manchester United point til, og den situation udnyttede Arsenal, da holdet på Anfield vandt 2-1 over vaklende Liverpool.
Liverpool bragte sig ellers i front ved Dirk Kuyt kort før pausen. Men kampen blev helt lige, da Glen Johnson scorede selvmål, og formstærke Andrej Arshavin sikrede Arsenal sejren med et fremragende mål.
Dermed er Arsenal på tredjepladsen i Premier League seks point efter førerholdet Chelsea og tre point efter Manchester United. Til gengæld ser det efterhånden sort ud for Liverpool. Holdet ligger helt nede på syvendepladsen, og tilhængere af klubben må efterhånden frygte for Champions League-deltagelsen i næste sæson.
Aston Villa, som ligger på den fjerdeplads, der udløser kvalifikationskampe til Champions League, er fire point foran Liverpool.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde