Arsenal henter brasilianer hos London-konkurrent
Willian har spillet i Chelsea siden 2013. (Arkivfoto) Foto: Laurence Griffiths/Reuters
Laurence Griffiths/Reuters
Brasilianske Willian fortsætter karrieren i Arsenal på en treårig kontrakt efter syv år i Chelsea.
Willian skal ikke bekymre sig om flyttekasser og adresseregistrering, efter at han har fundet en ny klub.
Den brasilianske offensivspiller bliver i London, hvor han skifter fra Chelsea til Arsenal, som henter ham på en fri transfer.
Det skriver Arsenal i et opslag på Twitter.
- Ny klub. Nye farver. Ny begyndelse. Velkommen til Arsenal, Willian, skriver klubben.
Han har fået en treårig aftale.
- Jeg tror, han er en spiller, der virkelig kan gøre en forskel for os, siger Arsenal-træner Mikel Arteta til klubbens hjemmeside.
- Vi har fulgt ham i de seneste måneder, og vi havde en klar intention om at styrke den offensive midtbane og kantpositionerne. Han er en spiller, der giver os stor fleksibilitet, for han kan spille tre-fire positioner.
Willian har tilbragt de seneste syv år i Chelsea, men afslørede i sidste uge, at han ville forlade klubben ved kontraktudløb.
Den 32-årige fodboldspiller har spillet 234 Premier League-kampe for klubben, der har hjemme på Stamford Bridge. Han har vundet mesterskabet to gange, og FA Cup og Liga Cup en gang.
Willian har 69 A-landskampe på cv'et.
Han forstærker et Arsenal-hold, som havde store problemer i den forgangne sæson.
Arsenal sluttede på ottendepladsen i Premier League, og det var klubbens dårligste placering i 25 år. Chelsea sluttede på fjerdepladsen.
Artetas mandskab kunne til gengæld glæde sig over en sejr i FA Cup-finalen over netop Chelsea. I den kamp var Willian ikke med i truppen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet