Tomas Rosicky svinger højrebenet og scorer Arsenals tredie mål mod badebyen Brighton. Foto: Tim Ireland/AP/POLFOTOTim Ireland/AP/POLFOTO
Arsenal er klar til FA Cuppens 5. runde efter 3-2-udesejr over Brighton & Hove Albion.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De regerende FA Cup-mestre fra Arsenal spillede sig søndag videre til 5. runde i denne sæsons udgave af den traditionsrige pokalturnering.
London-klubben vandt ude med 3-2 over Brighton & Hove Albion fra den næstbedste engelske række.
Opgøret så ud til at være afgjort allerede i første halvleg, hvor Arsenal scorede to gange og gik til pause foran 2-0, men hjemmeholdet kæmpede flot i anden halvleg.
Theo Walcott scorede allerede til 1-0 i det andet minut, mens Mesut Özil nettede til 2-0 midtvejs i første halvleg. Arsenal var i fuld kontrol og værterne virkede knækket.
Fem minutter efter pausen fik Chris O'Grady dog skabt spænding, da han reducerede til 1-2, og så skulle Arsenal stramme sig an igen.
Annonce
Brighton & Hove Albion-spillerne forsøgte at presse på for en udligning lige efter 1-2-målet, men Arsenal stressede ikke.
Den 34-årige tjekkiske midtbaneveteran Tomas Rosicky hamrede bolden i mål til 3-1 efter en times spil.
Sam Baldock reducerede til 2-3 med et kvarter igen, men Brighton & Hove Albion formåede ikke at skabe overraskelsen.
Tidligere søndag avancerede Premier League-klubberne West Ham og Aston Villa med Jores Okore på holdet.
Lørdag bød til gengæld på gigantfald, da Premier Leagues nummer et, to og tre - Chelsea, Manchester City og Southampton - alle blev sendt ud.
Dermed har Arsenal en god chance for at forsvare FA Cuppen.
Tomas Rosicky svinger højrebenet og scorer Arsenals tredie mål mod badebyen Brighton. Foto: Tim Ireland/AP/POLFOTOTim Ireland/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned