Arsenal holder på stjerneduo
To dage efter den vigtige sejr i London-derbyet mod rivalerne fra Tottenham er der flere gode nyheder til Arsenal-tilhængerne.
Klubben meddeler tirsdag, at to af dens mest markante spillere, Aaron Ramsey og Santi Cazorla, har forlænget deres kontrakter.
Hvor lange aftaler, der er tale om, har Arsenal ikke offentliggjort, men manager Arsène Wenger siger til klubbens hjemmeside, at de to spillere lægger deres fremtid i Arsenal.
- Cazorla og Ramsey er nøglespillere for os, og denne nyhed kan løfte hele klubben, er Wenger citeret for.
Santi Cazorla er i gang med sin anden sæson i London-klubben efter sit skifte fra Malaga i 2012. Han blev valgt som årets spiller i klubben efter sidste sæson.
Aaron Ramsey har længe været anset som et stort talent, og hans status i klubben steg adskillige grader, da han indledte denne sæson på imponerende facon ved at lave 13 mål i de første 27 kampe fra sin plads på midtbanen.
Waliseren er i øjeblikket på vej tilbage fra den skade, han pådrog sig kort før nytår.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker