Arsenal må undvære højreback mod Manchester United
Héctor Bellerín er ikke med, når Arsenal møder Manchester United. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
AP/Kirsty Wigglesworth
Héctor Bellerín er skadet og kommer ikke i kamp i weekendens storkamp i Premier League.
Arsenal-manager Arsène Wenger må finde en alternativ løsning på højre back, når hans hold lørdag spiller storkamp på udebane mod Manchester United i Premier League.
Héctor Bellerín har beklædt pladsen i samtlige 11 ligakampe i denne sæson, men han er ifølge klubbens hjemmeside ude i fire uger med en ankelskade.
Skaden pådrog han sig i London-slaget mod Tottenham, hvor Danny Rose tacklede ham hårdt mod slutningen af kampen.
Dermed går spanieren formentlig også glip af blandt andet Champions League-opgøret mod Paris Saint Germain og London-derbyet mod West Ham.
Også Santi Cazorla er ude, og der er tvivl om angriberen Alexis Sánchez.
Sanchez spillede tirsdag landskamp for Chile på trods af bekymringer om en mindre skade. Han skal tilses af Arsenal fredag, hvorefter Arsène Wenger vil vurdere, om chileneren er klar til kamp på Old Trafford.
I mødet med Manchester United skal Arsenal forsøge at skaffe vigtige point for at holde trit med de tre hold over Wengers tropper i toppen af tabellen.
Men den franske manager har i mødet med United-manager José Mourinho også et personligt regnskab at gøre op.
Det er nemlig ikke lykkedes for Wenger at besejre Mourinho i de hidtil 13 opgør, hvor deres respektive hold har mødtes i en liga- eller pokalkamp.
Undtagelsen er Community Shield, hvor Wenger og Mourinho i de indbyrdes møder har snuppet en sejr hver.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker