Arsenal-nedtur: Midtbaneprofil er ude i seks uger mere
Premier League-klubben Arsenal må fortsat undvære Aaron Ramsey i de kommende ugers kamp for at fastholde topplaceringen i den engelske liga.
Waliseren, der har været en af holdets bedste spillere i denne sæson, kommer efter alt at dømme ikke til at spille før engang midt i marts.
Det fortæller manager Arsène Wenger på et pressemøde fredag.
- Det er skidt for os, for vi må i forvejen undvære Theo Walcott i lang tid, og Mathieu Flamini er i karantæne i de næste fire kampe, siger Wenger ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Aaron Ramsey var flyvende gennem hele efteråret, hvor han lavede hele 13 mål i alle turneringer for klubben.
Sidst på året blev waliseren ramt af en skade i låret og har ikke været på banen siden 26. december.
Arsenal ligger aktuelt på andenpladsen i Premier League og er fortsat med Champions League, hvor holdet 19. februar møder Bayern München i den første 1/8-finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker