Arsenal-profil tror stadig på titelkamp
Selv om det var en ydmygelse at tabe med 0-6 hos Chelsea, er Arsenal ikke ude af kampen om det engelske mesterskab.
Det siger tyskeren Lukas Podolski i et interview på det tyske fodboldforbunds hjemmeside.
- Det var et skridt tilbage, men der er stadig ingen grund til at begynde at mene, at alt er skidt, fortsætter den tyske angriber.
Arsenal er gledet fra førstepladsen til fjerdepladsen i Premier League, syv point efter Chelsea inden tirsdag aftens kamp mod Michael Laudrups tidligere klub Swansea.
- For mig at se er Premier League den bedste liga i verden. Konkurrencen er ekstremt tæt, og fem til seks hold kæmper i toppen. Derfor kan intet hold regne med at være tophold over en hel sæson, siger Podolski.
Tyskeren erkender samtidig, at hvis Arsenal skal gøre sig håb om at vinde mesterskabet, skal holdet spille en del bedre end i kampen mod Chelsea.
Og så gør han det i øvrigt klart, at han gerne ser den 0-6-kamp ryge i glemmebogen hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker