Trods en skidt åbning på sæsonen i Premier League, har Arsenal besluttet af sælge en af klubbens helt store profiler til Manchester City.
Arsenal bekræfter på sin hjemmeside, at klubben sælger den franske midtbanespiller Samir Nasri til rivalerne fra Manchester.
- Arsenal kan bekræfte, at man er blevet enige om betingelserne for, at Samir Nasri kan skifte til Manchester City, hedder det på Arsenals hjemmeside.
Manchester City-manager Roberto Mancini har truet med at trække sig fra den mulige handel, hvis Arsenal havde valgt at bruge Nasri i onsdagens Champions League-kvalifikationskamp mod Udinese.
Den trussel hørte de angiveligt i London.
I hvert fald slår Arsenal fast, at Nasri ikke rejser med resten af Arsenal-truppen til Italien, hvor englænderne onsdag skal forsøge at forsvare en 1-0-føring mod Udinese i kampen om en plads i Champions League-gruppespillet.
Handlen er på plads, men der er dog stadig en lille obligatorisk forhindring, der skal overstås, før Nasri kan kalde sig selv for Manchester City-spiller.
Skiftet er afhængig af, at Nasri består et lægetjek, det skriver Arsenal på sin hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde