41 år gammel gjorde den tyske veteranmålmand Jens Lehmann søndag opsigtvækkende comeback for Arsenal, som vandt 3-1 ude over oprykkerne Blackpool.
Dermed er Arsenal fortsat inde i kampen om det engelske mesterskab. London-klubben er syv point efter førerholdet Manchester United, som har spillet en kamp mere.
Arsenals tre mål blev sat ind af Abou Diaby, Emmanuel Eboue og Robin van Persie. Alle tre scoringer skete efter flot og hurtigt kombinationsspil, som fik Blackpools forsvar til at ligne statister.
Det er snart tre år siden, at Lehmann sidst var i aktion for Arsenal, da han som en gestus blev skiftet ind i slutningen af en kamp mod Everton i maj 2008.
Tyskeren var egentlig stoppet på topplan, men Arsenal manglede en målmand på grund af mange skader på målmandsposten, så Lehmann blev hentet ind på en aftale, der gælder resten af sæsonen.
Jens Lehmann var chanceløs på det enlige mål, som Blackpool fik scoret i kampen, og han var ellers en sikker sidste skanse for udeholdet.
Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner måtte tage til takke med en plads på bænken for Arsenal i hele kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde