Arsenal holder i den grad liv i gulddrømmene i den engelske Premier League. Selvom holdet i lørdagens sene kamp mod West Ham blev ramt af en udvisning til Thomas Vermaelen, så lykkedes det holdet at vinde 2-0.
Vermaelen blev udvist kort før pausen, da han hægtede Guillermo Franco i feltet. På det tidspunkt førte Arsenal 1-0 på mål af Denilson, men Alessandro Diamanti brændte det efterfølgende straffespark på Manuel Almunia.
Nicklas Bendtner, der har fået godt gang i målscoringen på det seneste, indledte kampen på banen.
Den danske landsholdsangriber blev dog ofret på taktikkens alter kort inden i anden halvleg, da manager Arsène Wenger foretog en defensiv udskiftning for at forsvare føringen.
West Ham pressede på mod slutningen af kampen, men i stedet kunne Arsenals anfører, Cesc Fabregas, score til 2-0 på et straffespark med små 10 minutter igen.
Med sejren rykker Arsenal op på førstepladsen i Premier League, men forfølgerne fra Manchester United og Chelsea har begge spillet færre kampe end Arsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde