Arsenal skovler penge ind under hjemmekampe
Arsenal havde i 2014/15 næsten indtægter på én milliard kroner fra sine kampe på Emirates Stadium. Her misser Hector Bellerin, tv, en chance i Arsenals Champions League-kamp mod Basel i sidste uge. Foto: AP/Alastair Grant
AP/Alastair Grant
Champions League er det aldrig lykkedes Arsenal at vinde, men på ét punkt overgår klubben alle andre.
Bortset fra et par FA Cup-pokaler har Arsenals jagt på trofæer ikke kastet noget af sig i mange år.
London-klubben vandt senest Premier League i 2004, og en Champions League-triumf er det endnu ikke blevet til.
Men på ét punkt overgår klubben samtlige andre af Europas fodboldgiganter: Ingen anden klub har så store indtægter fra sine hjemmekampe som Arsenal.
Det viser en opgørelse fra Deloitte.
I sæsonen 2014-15 løb Arsenals indtægter fra kampdagene på Emirates Stadium op i 132 millioner euro. Det svarer til cirka 982 millioner kroner.
Beløbet dækker over billetsalg og tilskuernes køb af blandt andet mad og drikkevarer.
Arsenal indviede sit nye stadion, der er opkaldt efter flyselskabet Emirates, i 2006.
På andenpladsen ligger Real Madrid, der trods en tilskuerkapacitet på 80.000 på Bernabeu mod 60.000 på Emirates, ikke tjener helt så meget på sine hjemmekampe.
Her er de ti mest profitable fodboldstadions i Europa ifølge Deloitte. Beløb i millioner euro.
1. Emirates Stadium (Arsenal): 132
2. Santiago Bernabeu (Real Madrid): 129,8
3. Camp Nou (Barcelona): 116,9
4. Old Trafford (Manchester United): 114
5. Stamford Bridge (Chelsea): 93,1
6. Allianz Arena (Bayern München): 89,8
7. Parc des Princes (Paris Saint-Germain): 78
8. Anfield (Liverpool): 75
9. Etihad Stadium (Manchester City): 57
10. Signal Iduna Park (Borussia Dortmund): 54,2
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde