Arsenal havde fået en fantastisk indledning på Premier League med to sejre i to kampe og en målscore på 10-2. Og London-holdet så ud til at skulle fortsætte succesen på Old Trafford mod Manchester United, da Andrej Arsharvin kort inden pausen bragte sit mandskab i front med en langskud. Det var et fremragende spark af russeren, men målmand Ben Foster i United burde nok have fået hænderne på.
I anden halvlegs begyndelse var Robin van Persie utrolig tæt på at øge til 2-0, men denne gang leverede Foster en redning af ekstraordinær høj klasse.
Det så godt ud for Arsenal, men hele billedet ændrede sig i løbet af fem minutter knap en time inde i opgøret, og det kan Arsenal takke sig selv for. Først var det målmand Manuel Almunia, der med en oversatsning lavede et unødvendigt straffespark på Wayne Rooney, som Rooney selv scorede på med sit fjerde sæsonmål.
Kort efter sendte United et relativt ufarligt indlæg ind i Arsenals felt, og helt upresset steg Emmanuel Eboue til vejrs og headede bolden ind bag sin egen målmand til United-føring 2-1.
Så valgte Arsenals træner, Arsene Wenger, at sætte danske Nicklas Bendtner på banen, men Uniteds forsvar fik lukket af i de sidste 20 minutter, hvor Bendtner og hans holdkammerater ikke formåede at tilspille sig større chancer. Robin van Persie fik bolden i nettet fem minutter inde i tillægstiden, men målet blev annulleret for offside, hvilket Arsène Wenger brokkede sig så meget over, at han blev bortvist.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde