Arsenal-stjerne brækkede foden mod Tottenham
Henrikh Mkhitaryan ses her i store smerter under sidste uges Liga Cup-kvartfinale mod Tottenham. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Henrikh Mkhitaryan er som minimum ude indtil februar, efter at Arsenal-profilen har brækket knogle i foden.
Arsenal må undvære holdets midtbaneprofil Henrikh Mkhitaryan i holdets kommende kampe i Premier League.
Den engelske klub oplyser, at den 29-årige armenier har brækket en knogle i foden og derfor først kan træne igen om seks uger.
Dermed er Mkhitaryan tidligst tilbage på banen i februar, og Arsenal må blandt andet undvære ham i kampene mod topholdene Liverpool, Chelsea og Manchester City.
Henrikh Mkhitaryan har været Arsenals tredjemest scorende spiller i Premier League i denne sæson med fire scoringer. Kun ligatopscorer Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette har scoret flere mål.
Uheldet skete i sidste uges Liga Cup-kvartfinale mod Christian Eriksens Tottenham. Her måtte Mkhitaryan trække sig i pausen af Arsenals 0-2-nederlag.
Armenieren kom til Arsenal for et år siden fra Manchester United.
Arsenal er placeret på femtepladsen i Premier League efter 18 spillerunder. London-klubben har 37 point, hvilket er 11 færre end førerholdet fra Liverpool.
Arsenal gæster onsdag Brighton, der er placeret i midten af tabellen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned