Arsenal-stjerne: Vi har selv forkludret det
Mesut Özil siger, at Arsenal selv er ude om, at mesterskabet hænger i en tynd tråd.
Den tyske stjernespiller Mesut Özil leverer en benhård tackling i sin bedømmelse af Arsenals sæson i Premier League.
Han mener, at holdet har "forkludret" angrebet på mesterskabet.
- Ser man på sæsonen så langt, må vi være ærlige og indrømme, at vi selv har forkludret det, siger Mesut Özil.
- Vi spillede ikke op til vores niveau i kampene mod de såkaldt mindre hold. I Premier League bliver man øjeblikkeligt straffet for det.
- Men vi har stadig en chance for at vinde titlen. Vi må håbe på, at Leicester og Tottenham mister fodfæstet og få det bedste ud af det, siger den tyske kreatør.
Før weekendens kampe er Arsenal på tredjepladsen i Premier League og har seks point op til Tottenham og 11 point op til Leicester, dog med en kamp til gode.
Arsenal spiller lørdag på hjemmebane mod Watford, mens Tottenham skal et smut til Liverpool.
Søndag er Leicester værter for Southampton.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker