Arsenal tabte et alvorligt skridt i topstriden mod den førende duo, Manchester United og Chelsea, da Newcastle overraskende slog hjemmeholdet 1-0 på Emirates Stadium i London.
Nicklas Bendtner fik 20 minutter af opgøret for hjemmeholdet, men trods massivt pres fra Londonklubben i den afsluttende fase, kunne heller ikke den danske landsholdsspiller ændre resultatet.
Det var to formstærke mandskaber, som tørnede sammen i London, og Newcastle sprudlede i langt højere grad end tidligere i denne sæson af selvtillid, mens frustrationerne tog til hos Arsenal.
Det kom til udtryk, da Arsenal i overtiden blev tildelt yderligere en lussing af dommer Mike Dean, som tildelte den franske forsvarsspiller Laurent Kocielny rødt kort efter en nødbremse.
Newcastle har ellers haft en svag start på sæsonen, men sejren over Arsenal var den tredje i træk.
Peter Løvenkrands overværede hele kampen fra udskiftningsbænken hos Newcastle, hvorfra han kunne se en velspillende angrebskollega i form af Andy Caroll score kampens enlige mål
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde