Arsenals Welbeck jubler efter en tur i rutsjebanen
Danny Welbeck er lykkelig efter at vende tilbage fra skade og sparke Arsenal til vigtig sejr over Leicester.
Arsenals Danny Welbeck nyder øjeblikket, efter han søndag vendte tilbage fra en ti måneder lang skadespause og scorede sejrsmålet i topkampen mod Leicester dybt inde i overtiden.
- De var de døende sekunder, vi blev ved at presse på og havde chance på chance.
- Jeg misbrugte den første mulighed og prøvede at opveje det. Det er vigtigt, og det vigtigste er at få sejren.
- Det har været en rutsjebane for mig, en svær periode. Min familie og mine venner ved, hvad jeg er gået igennem, siger Danny Welbeck til Skysports ifølge AFP.
Den 25-årige landsholdsangriber har siddet ude siden april sidste år med en alvorlig knæskade, og mod Leicester kom han ind fra bænken og scorede sejrsmålet i fem minutters overtid bag en ellers velspillende Kasper Schmeichel.
Scoringen var Welbecks første i Premier League siden december 2014, og sejren sender Arsenal tættere på Leicester, så der kun er to point mellem holdene i toppen af Premier League.
Arsenals første mål blev scoret af en anden indskifter Theo Walcott, og han hyldede matchvinder Welbeck efter kampen.
- Manden har ikke spillet i mange måneder, og at markere sig på den måde ... særlige spillere kommer ind i store kampe, siger Theo Walcott.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker