Arsenal hentede tre point på Chelsea med en sejr på 3-1 over Stoke, men bagefter kunne Arsenals træner, Arsène Wenger, kun tænke på sin unge spiller Aaron Ramsey, der brækkede benet. Ramsey blev fældet af Stokes Ryan Shawcross, så hans underben brækkede.
- Vi har mistet tre spillere. Abou Diaby, Eduardo og nu Ramsey, en kun 19-årig knægt, på grund af forfærdelige frispark. De første to var ude imellem ni måneder og et år, og jeg tror ikke på tilfældigheder, når det sker så ofte. Jeg kan ikke acceptere det, når jeg ser en spiller blive skadet som det skete i dag, siger Arsène Wenger.
Da Ryan Shawcross så Ramseys maltrakterede ben, brød Stoke-anføreren ud i gråd, men slap ikke for en udvisning. Til gengæld fik han en time efter besked på, at landstræner Fabio Capello havde udtaget ham til Englands testkamp mod Egypten i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker