Arsène Wenger om Mourinho-skub: Jeg fortryder intet
Arsenal-manageren ville presse dommeren til at uddele et rødt kort, mener Chelsea-manager José Mourinho.
Arsenals manager, Arsène Wenger, fortryder ikke, at han søndag havnede i clinch med Chelsea-manager José Mourinho under Premier League-kampen mellem Chelsea og Arsenal på Stamford Bridge i London.
Franskmanden skubbede til portugiseren, da han ville hen for at tilse Arsenal-angriberen Alexis Sánchez, der var blevet tacklet af Chelsea-forsvareren Gary Cahill.
- Jeg fortryder det ikke. Hvad er der at fortryde? Jeg ønskede at komme fra A til B, og nogen (Mourinho) konfronterede mig uden at være velkommen, før jeg nåede hen til B, siger Arsène Wenger ifølge Sky Sports' hjemmeside.
José Mourinho, hvis hold vandt kampen 2-0, forsvarer sig med, at Arsène Wenger var på vej ind i Chelseas tekniske felt.
- Der er to tekniske felter. Et for mig og et for ham (Wenger). Han var på vej ind i mit tekniske felt og ikke for at give mig tekniske instruktioner.
- Han kom derind for at presse dommeren til at uddele et rødt kort, og det brød jeg mig ikke om, siger José Mourinho.
Gary Cahill fik det gule kort for tacklingen.
Det er endnu uvist, om sagen får konsekvenser for Arsene Wenger.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker