Arvefjendeopgør mod Sverige i november
Tirsdag 11. november er der lagt op til endnu en udgave af det klassiske arvefjendeopgør i fodbold mellem Danmark og Sverige.
Dansk Boldspil Union (DBU) har forhandlet sig frem til, at svenskerne kommer på besøg i Parken og spiller en venskabskamp den aften.
Landstræner Morten Olsen er meget tilfreds med, at det er lykkedes at finde en meget kvalificeret sparringspartner med kort varsel.
- Sverige er en rigtig kompetent modstander. Vi har vundet de seneste to kampe mod Sverige og spillet lige op med dem i de to forrige.
- Vi står rigtig godt til hinanden, så jeg tror publikum kan forvente et rigtigt intenst og underholdende opgør, siger Olsen.
Danmark og Sverige kvalificerede sig begge til EM i tirsdags og slap derfor for at spille playoffkampe i novemberterminen, der også omfatter en spilledag tirsdag 15. november.
DBU arbejder også på at finde en modstander til det kamptidspunkt. Flere lande er i spil, og det kan ende med enten en hjemme- eller en udekamp.
Billetsalget til kampen mod Sverige begynder mandag den 24. oktober.
/ritzau/
Danmark møder Sverige i en venskabskamp i Parken den 11. november. Olsen glæder sig over en god EM-test.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned