Asgreen stiller alligevel op i belgisk endagsløb
Kasper Asgreen vandt sidste år Flandern Rundt og jagter sin første sejr i 2022. (Arkivfoto) Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix
David Stockman/Ritzau Scanpix
Quick-Step har indlemmet Kasper Asgreen på sit hold til søndagens Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
Kasper Asgreen kører alligevel søndagens Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
Den danske cykelrytter var ellers ikke en del af Quick-Steps plan for løbet, selv om han vandt det belgiske endagsløb for to år siden.
Nu kommer han med, fordi holdkammeraten Bert Van Lerberghe har fået maveproblemer.
Det skriver Quick-Step på Twitter.
27-årige Asgreen har været ramt af coronavirus i optakten til sæsonen, men kom i sidste uge i gang i etapeløbet Volta ao Algarve.
Lørdag var han en del af favoritfeltet, da klassikersæsonen blev sat i gang med Omloop Het Nieuwsblad, men han gjorde ikke det store væsen af sig og endte som nummer 76.
Sidste år havde han sit bedste år i karrieren med sejre i blandt andet Flandern Rundt og E3 Saxo Bank Classic.
Kuurne-Bruxelles-Kuurne er de seneste to år blevet vundet af danskere.
Efter Asgreens sejr i 2020 slog Trek-rytteren Mads Pedersen til og vandt sidste års udgave af løbet.
Den tidligere verdensmester har i år justeret sin løbskalender, så han ikke er med i åbningsweekenden.
Dermed står det klart, at der skal findes en ny vinder af løbet, som starter og slutter i Kuurne. Rytterne ruller afsted klokken 12.15.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker