ASO slukker danske Tour de France-drømme i 2019
Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme har besluttet, at verdens største cykelløb ikke begynder i Danmark i 2019. (Arkivfoto). Foto: AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena/arkivfoto
Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er Danmark fravalgt som startby for Tour de France i 2019.
Cykelglade danskere må droppe forhåbninger om at se Tour de France blive indledt i Danmark i 2019.
Det fortæller erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til BT, efter at ministeren har været i kontakt med Christian Prudhomme. Han er løbsdirektør for Tour de France, som arrangeres af selskabet ASO.
- Jeg kontaktede selv Christian Prudhomme, og han er stadig meget positiv over for et Tour de France i Danmark i fremtiden.
- ASO viser fortsat stor begejstring for Danmark, men Prudhomme lægger ikke skjul på, at der er stor interesse fra andre lande for en såkaldt Grand Depart, som er ordet for, at løbet indledes med nogle etaper.
- I den forbindelse passer Danmark ikke ind i ASO's planer i 2019, siger Brian Mikkelsen til BT.
Brian Mikkelsen vurderer, at der fortsat er omkring 75 procent chance for at få verdens største cykelløb til at begynde i Danmark i enten 2020 eller 2021.
Tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) stod i spidsen for den danske delegation, der tidligere var i Paris for at præsentere de danske tanker om at være vært for Tour de France i 2019, 2020 eller 2021.
Ifølge BT har det ikke været muligt for Brian Mikkelsen at få en dato på, hvornår ASO beslutter sig for startbyer til udgaverne af løbet i 2020 og 2021.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker