Assistenttræneren stopper i utide
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kristian Kristensen er fortid i Team Sydhavsøerne.
Kristian Kristensen og Team Sydhavsøernes veje skilles. Og det sker med øjeblikkelig virkning.
Kort efter søndagens 18-22-nederlag til Skovbakken havde Kristian Kristensen et møde med Team Sydhavsøernes ledelse. Her bad han om at blive løst fra sin etårige kontrakt som assistenttræner øjeblikkeligt.
Ledelsen efterkom Kristian Kristensens ønske. Som sportschef Morten Juul siger:
- Vi vil ikke have nogen i vor stab, som er tvunget til at blive, når man ikke trives.
Søndag aften sagde Morten Juul til Folketidende, at nederlaget og indsatsen mod Skovbakken ville få en konsekvens.
Det var altså Kristian Kristensens opsigelse, hvilket spillerne blev informeret om mandag.
Den officielle begrundelse for Kristian Kristensens opsigelse er personlige årsager.
- Jeg føler ikke et behov for at udspecificere mit valg. Det er glædeligt, at klubben har været samarbejdsvillige, og jeg ønsker TSØ og alle kræfterne bag og omkring god vind fremover, siger Kristian Kristensen, der er bosiddende i Greve Strand.
Opsigelsen er ikke “kommet hen over natten”. Den har været undervejs i et stykke tid, hvilket Morten Juul ikke afviser, idet han kan bekræfte, at Kristian Kristensen tidligere har forespurgt, om det ville være muligt at stoppe midt i sæsonen.
Udover at have været assistenttræner for Team Sydhavsøernes 1. divisionsmandskab er Kristian Kristensen ansat i FC Midtjylland, hvor han assisterer cheftræner Helle Thomsen i kampene i Damehåndboldligaen. Den rolle vil han fastholde resten af sæsonen.
Han er også talenttræner i Dansk Håndbold Forbund og instruerer grønlandske trænere nogle gange om året.
Derudover underviser Kristian Kristensen i ledercoaching i en erhvervsvirksomhed i København.
Hvorvidt Jimmy Albrechtsen er cheftræner fra årsskiftet, vil Morten Juul ikke give en garanti for. Men indtil videre hedder cheftræneren Jimmy Albrechtsen, som i syv sæsoner har stået i spidsen for det lollandske håndboldflagskib. Og bortset fra denne sæson med stor succes
- Det er klart, at Jimmy er til debat og diskussion, når resultaterne udebliver. Vi skal have en snak med ham, hvor han må komme med ideer til, hvordan vi får vendt skuden. For holdet er til mere, end det har præsteret, mener Juul.
Sportschefen håber, at klubben har fundet en ny assistenttræner, inden spillerne 28. december genoptager træningen.
- Jeg har talt med et par trænere, der har vendt tommelfingeren nedad og et par andre, der er i tænkeboks. Nemt er det ikke at finde en træner midt i sæsonen, erkender Morten Juul, som tilføjer, at Team Sydhavsøerne har et par kompetente andetholdstrænere i Bo Toft Pihl og Brian Nyborg, som eventuelt kan træde til.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde