Assisterende fodbolddirektør stopper i OB øjeblikkeligt
OB vandt søndag på udebane over Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Steffen Nielsen stopper dags dato som assisterende fodbolddirektør i OB, oplyser klubben.
OB har med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med klubbens assisterende fodbolddirektør, Steffen Nielsen.
Det oplyser den fynske klub i en meget kortfattet meddelelse på sin hjemmeside.
- Samarbejdet mellem Steffen Nielsen og Odense Boldklub er stoppet per dags dato.
- Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, lyder det på OB's hjemmeside.
Tidligere i november erfarede fodboldmediet bold.dk, at Steffen Nielsen var suspenderet, og at klubben var i gang med at undersøge en række interne forhold.
Steffen Nielsen nåede at have jobbet i godt halvandet år. 1. maj sidste år gik han fra at være team manager til assisterende fodbolddirektør.
Tidligere i november fyrede OB træner Andreas Alm efter en periode med skuffende resultater.
Søndag hentede klubben med den midlertidige træner Søren Krogh i spidsen en tiltrængt sejr ude mod Randers, og det fynske hold har nu tre point ned til nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker