Astana-boss: Fuglsang havde det ikke godt
For første gang i dette års Tour de France viste danske Jakob Fuglsang svaghedstegn, da han på lørdagens etape måtte slippe taget i favoritterne på de afsluttende stigninger.
Astana-danskeren kom i mål 1.44 minut efter Alberto Contador.
- Jakob havde det ikke så godt i dag. Måske var det fordi, det var første gang, der var bjerge efter syv flade etaper. Det regnede også meget, og det kan godt være hårdt, siger Astana-manager Alexander Vinokourov.
- Men denne etape var ikke kun hård for Jakob. Også andre, som for eksempel Jurgen Van den Broeck havde problemer. Det er klart, at det er skuffende for Jakob, men det var en hård dag, og den slags dage kommer, siger Vinokourov.
Ifølge Astana-lejren havde danskeren maveproblemer fra morgenstunden, men trods tidstabet er Fuglsang fortsat nummer to i den samlede stilling efter sin holdkaptajn Vincenzo Nibali.
- Vores taktik er den samme som hidtil. Vi skal sørge for at holde os helt fremme, siger Alexander Vinokourov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned