Astana-chef: Nu satser vi på Jakob Fuglsang
Vincenzo Nibali er langt fra sidste års form, og derfor skal der fremover køres for Jakob Fuglsang.
Efter Vincenzo Nibalis fysiske og mentale sammenbrud på 10. etape står det klart, at italieneren ikke vil være i stand til at forsvare Tour de France-sejren fra sidste år.
Det åbner døren for løjtnanten Jakob Fuglsang, der var væsentlig bedre kørende på tirsdagens bjergafslutning og nu bliver Astanas primære klassementrytter.
Det siger Astanas manager Alexandre Vinokouorov.
- Vi lod Jakob køre, for han var godt kørende i dag. Vi stoppede først for Vincenzo, men han sagde, at de bare skulle køre fra ham. Nu må vi så forsøge at få det bedste ud af Jakob. Vi så i dag, at han er i god form, lyder det fra Vinokourov.
Den tidligere toprytter virker noget rystet over Nibalis sammenbrud med et tidstab på 4.25 minutter til etapevinderen Chris Froome.
- Det var hårdt at komme i gang med bjergetapen lige efter hviledagen. Vi forsøgte at motivere Vincenzo, men han havde en dårlig dag. Jeg ved ikke, hvad der var galt. Han føler sig frisk, men noget er galt i hovedet på ham, siger Alexandre Vinokourov.
Han vil ikke erklære Tour de France for afgjort, men med Chris Froome og Richie Porte på de to første pladser viste Sky, at der skal meget til at ryste Froome ned fra tronen i de næste knap to uger.
- Sky-holdet leverede en magtdemonstration i dag. Det var virkelig imponerende. Først Froome, så Richie Porte, og først derefter kom Nairo Quintana i mål. Sky viste sig som det klart stærkeste hold, siger Vinokourov.
For Astana træder plan B nu i kraft.
- Det står klart, at vi ikke kan vinde i år. Nu skal vi arbejde for Jakob og forsøge at vinde etaper, lyder det.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde