Astana tager anden sejr på stribe i Italien
Astana har taget storformen med til Italien, hvor Diego Rosa torsdag sørgede for anden sejr i træk til holdet.
Onsdag sejrede Vincenzo Nibali (Astana) i løbet Tre Valli Varesine i Italien, og torsdag fulgte landsmanden og holdkammeraten Diego Rosa flot op i Milano-Torino med en ny Astana-sejr.
På den afsluttende stigning op til Colle di Superga kom Rosa væk fra favoritterne sammen med et par følgesvende, og 2,5 kilometer fra målstregen kørte han solo.
Bagfra angreb store navne som Rafal Majka (Tinkoff-Saxo), Thibaut Pinot (FDJ) og Wouter Poels (Sky), men ingen kunne hente italieneren, som vandt sin hidtil største sejr i karrieren.
- Holdet er virkelig stærkt i øjeblikket. For mig var det den første sejr, og den var meget smuk - og så her i Torino. Det var perfekt for mig, siger 26-årige Diego Rosa til Velonews.
Endagsløbet fra Milano til Torino strakte sig over 186 kilometer afsluttende med to stigninger - den sidste en knap fem kilometer hård stigning op til Colle di Superga.
Diego Rosa krydsede målstregen 16 sekunder foran Rafal Majka, mens Rosas holdkaptajn Fabio Aru (Astana) trillede ind som nummer tre - to sekunder efter Majka.
- Normalt arbejder jeg for holdet, fordi jeg kører sammen med store, store ryttere, men i dag fik jeg en fantastisk mulighed, lyder det fra vinderen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker