Aston Villa forlænger elendig Leeds-stime
Den argentinske landsholdskeeper Emiliano Martínez var stærkt spillende for Aston Villa i sejren over Leeds. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Leeds er uden sejr i syv kampe efter et 1-2-nederlag hos Aston Villa. Rasmus Nissen Kristensen varmede bænk.
Traditionsklubben Leeds har ramt en særdeles skidt stime.
Fredag tabte holdet på udebane 1-2 til Aston Villa i Premier League, og dermed er holdet uden sejr i sine seneste syv kampe i alle turneringer.
Få en plads på bænken så den danske landsholdsback Rasmus Nissen Kristensen se sine holdkammerater slide godt men forgæves for at få vendt stimen på Villa Park.
Leeds er nummer 14 i tabellen og har blot to point mere end Everton umiddelbart over stregen i Premier League.
Aston Villa har på 11.-pladsen hele otte point mere end Leeds efter sin sejr, der er den fjerde i seks ligakampe under holdets nye cheftræner, Unai Emery.
Leeds' nedtur blev indledt allerede efter tre minutter, da Leon Bailey efter en fremragende omstilling flot sparkede Aston Villa på 1-0.
Leeds var derudover ganske godt med i første halvleg og tvang blandt andet den VM-vindende målmand Emiliano Martínez ud i en stor redning, ligesom holdet fik en scoring annulleret for offside.
Anden halvleg åbnede også fint for udeholdet, men efter 64 minutter lynede værterne igen, da Emiliano Buendia udnyttede en returbold efter endnu et kanonhug af Leon Bailey.
Leeds virkede modløse i den følgende periode, men kampens afslutning fik alligevel len smule nerve og spænding.
Efter 83 minutter udnyttede indskiftede Patrick Bamford således et fremragende forarbejde af den italienske teenager Wilfried Gnonto. Det endte dog med at være pynt på endnu et nedslående resultat for Leeds.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet